Feedback og evaluering

Evaluering og feedback

Evaluering er både rettet mod en proces, et produkt og et standpunkt. Evaluering har som formål at værdisætte den læring der er sket hos den studerende. Evaluering er systematisk.. Her ses der alene på evaluering i forhold til læringsprocesser og læringsresultater uanset om disse ligger før eller i forbindelse med det aktuelle læringsforløb, der arbejdes med.

Overordnet set handler det om et øget fokus på læring og om at gå fra at rette fokus på, hvad de studerende skal lave, til hvad de skal lære. Det er afgørende, at den studerende løbende får information (feedback) om, hvor de skal hen, hvor de er nu, og hvad næste skridt er.

Evaluering

Evaluering kan deles i to hovedgrupper:

  • Formativ evaluering er et pædagogisk redskab, hvor den studerende og underviseren får et billede af, hvad den studerende kan og hvad den nærmeste udviklingszone herefter er. På baggrund af den formative evaluering kan der opstilles mål for, hvad den studerende skal arbejde med og afhængigt af evalueringsformen, hvordan den studerende skal arbejde med det.
  • Summativ evaluering dækker formel evaluering i form af fx eksamen eller en afsluttende test. Her er der fokus på hvad den studerende kan ”her og nu”. Det er altså resultatet af læringen, der evalueres.

Feedback

Feedback har en positiv effekt på læring.

  • Hvor er jeg på vej hen? – Feed up
  • Hvordan klarer jeg mig? – Feedback
  • Hvor skal jeg hen herfra? – Feed forward

Feed up er et nedslag på læringsmålene i kurset. Formålet med Feed up er at dele målene med de studerende, således at de føler medansvar for at nå dem. Det kan de kun gøre, hvis de forstår målene, og disse giver mening. Målene skal ud over at være klare også være opnåelige, men de skal helst give den studerende udfordringer. Det vil sige, at der skal tages individuelle hensyn, idet ikke alle de studerende nødvendigvis kan honorere de samme mål. Med andre ord: alle arbejder hen mod det samme mål og den samme sværhed (Blooms taksonomi), men ikke nødvendigvis på det samme kompleksitetsniveau (Solotaksonomi).

Feedback er den konkrete handling, der støtter den studerende i at komme videre i forløbet. Her fortæller underviseren, hvordan det går lige nu. Det vil typisk være i forhold til delmål, som sammen fører frem til det samlede mål, der er omtalt under Feed up. Feedback fortæller hvordan den studerende klarer sig, og kommer videre i processen. Denne feedbackdimension ”giver information i relation til et opgave- eller præstationsmål, ofte i forhold til en forventet standard, tidligere præstationer og Feedback kan også være relateret til et færdigt produkt eller en afsluttet proces. Feedback er derfor noget der sker i nuet, relaterer til fortiden og skal anvendes i fremtiden.” (Hattie og Timperley (2014) hentet I dansk udgave fra https://vidensby.wordpress.com) Taksonomier)

Feed forward er rettet mod det næste, der skal ske i læringsprocessen. Det er her, der tages hensyn til den studerendes nærmeste udviklingszone, og det sikres, at de nødvendige stilladser er til rådighed for den studerende. Feed forward skal tilpasses den enkelte studerende og give vejledning i, hvordan den studerende skal handle for at komme videre. Det er afgørende at feed forward er positiv fremadrettet og sigter mod, at den studerende når mestringsniveau. Solotaksonomien er støtte værktøj for Feed forward.

Gode råd til evaluering og feedback

  • Vær konstruktiv: Udgangspunktet for enhver tilbagemelding bør være, at det giver modtageren mulighed for at udvikle sig videre derfra. Du bør altså undgå kritik overfor en modtager på punkter, som vedkommende ikke kan ændre på. Kritik som ”Jeg bryder mig ikke om din stemme”, er hverken konstruktiv, passende eller hensigtsmæssig.
  • Kom med et alternativ: Foreslå også gerne et alternativ til den handling, der bliver givet feedback på. Tænk fremadrettet og forklar, hvad du ønsker modtageren skal gøre i stedet. På den måde bliver samtalen afsluttet med noget mere positivt, som vedkommende kan tage med sig og arbejde videre med.
  • Vær specifik: Den gode feedback bør altid være anerkendende, og bør også altid være specifik. Hvis den bliver ukonkret, bliver den også ubrugelig. Derfor er det vigtigt at have fokus på de enkelte elementer: ”Jeg sætter stor pris på, at du refererer til Piaget og hans teori omkring læring”.
  • Fokus på proces – ikke resultat: Med en balanceret tilbagemelding, som både fremhæver det positive, som blev opnået i handlingen, og et fremadrettet perspektiv på forbedring, kan du italesætte og udvikle potentialet i afsenderens performance. Den anerkendende tilbagemelding skal altså have fokus på processen, ikke på resultatet. Det er også gavnligt for vedkommednes motivation, når en god præstation anerkendes.
  • Vær personlig: Når du anerkender, og i særdeleshed når du kritiserer en anden persons handling, er det helt afgørende, at det bliver gjort klart, hvem der er afsenderen. Det skal ikke indledes med ”Du er…” eller, endnu værre, ”Vi synes…”. Det kan give modtageren en opfattelse af, at han står alene mod resten af kontoret, og at der tales bag hans ryg.
  • Lær at modtage feedback: Sidst, men bestemt ikke mindst, skal du som feedback-giver også lære at tage imod den selv. Det er vigtigt at lytte til, hvad der bliver sagt, så undgå at komme i forsvarsposition med det samme. Måske oplever du tilbagemeldingen som ubehagelig, men derfor kan den stadig være sand. Bagefter kan du så overveje, om du vil tage det til efterretning, eller om du ikke finder det muligt/ønskeligt at ændre.